Hans Christian Andersen poems

Hans Christian Andersen(2 April 1805 - 4 August 1875 / Odense)
Page 1Go

August

- by Hans Christian Andersen 68

'Blomsten dufter, for at brydes!
Frugten modnes, for at nydes!
- Lev og nyd! trara! trara!'

*
Ja, ?ieblikket ene er det just,
Der med sit friske Gr?nt din Vandring smykker,
Thi nyd det, som den duftende August,
Der mellem Vaaren og din Vinter bygger.

See Dig omkring, flyv ei saa vildt afsted,
Fra Livets Sol det gaaer til Gravens Skygge,
Og Sorgen sidder nok paa Hesten med,
Thi pluk hver Frugt, der skabtes for din Lykke.

Hvad Hjertet har, det har Du, s?de Tr?st!
Det Tabte findes ikke ved at gr?de;
Nei nyd! thi Livet er en evig H?st,
Og ?ieblikket er saa riigt paa Gl?de.

- - -

Heden trykker; ?stens Varme blunder lidt hos os i Dag!
Som en ?gte persisk Fyrste, vil jeg str?kke mig i Mag.
Gr?ften er mit Hovedgj?rde, smukt den staaer med Kaprifol',
Egetr?ets gr?nne Grene skj?rme mod den st?rke Sol.
Flagrende, men luftig lette Skygardiner h?nge ned;
Teppet, hvorpaa jeg har lagt mig, er et broget Blomsterbed.
Kl?ver, R?lleker, Papaver spille i den gr?nne Grund,
Og med modne Hindb?r h?nger Grenen lige ved min Mund.
Nyde, dr?mme, s?de Lykke! see, ved Blomstens Hjerte tyst,
Ligger Bien s?dt beruset, Blomst og Bie er Bryst ved Bryst.
Sommerfuglen lystigt flagrer, kysser hvert et broget Blad,
Synger ei, men hvidsker stille Kj?rligheds - den veed nok, hvad! -
Ha! en kj?lig Luftning zittrer gjennem Skovens gr?nne Tag,
H?it paa Himlen staaer et Bjergland, Uveirsskyer Lag ved Lag;
Nu, som Kj?mpeseil de svulme, nu er det en Klippehal,
H?r det st?rke Echo ruller gjennem Bjergets dybe Dal.
Hver en Fugl sig bange skjuler, og et Gys i Skoven gaaer,
Mens i store Kredse Svalen Jorden med sin Vinge slaaer.
Skyen brister, Regnen str?mmer, den betage vil mit Syn!
Himlen viser Flamme-Tanker, Videt gnistrer Lyn paa Lyn.

- I det lille lave Skovhuus staaer jeg, til det er forbi,
Men da Ruderne er kn?kked', ei for Regn jeg bliver fri;
Konen sidder paa en Tr?stol, dier Barnet, s?de Lyst!
See, de butted' runde Fingre l?gger det paa hendes Bryst!
Stormen rusker st?rkt i Taget, flyver nu til Markens Neeg,
Favner dem og kn?kker Axet i sin Elskovs vilde Leeg.
Tys, nu sagtnes det derude, Himlen bliver atter blaa,
Hele Skoven, alle Blomster dobbelt duftende jo staae,
Og paa Horizonten Solen synker ned saa luer?d,
Den sit vilde Flamme-Hjerte l?gger nu i B?lgens Skj?d.
Vindens kj?le, milde Luftning t?rrer atter Blomstens Kind,
H?stfolk gaae nu hjem fra Marken, synge h?it med muntert Sind.
Pigerne skal over St?nten, t?r man ikke see derpaa? -
Skj?rtet h?nger fast ved Gj?rdet, saa de Andre hjelpe maae.
See, hvor alle Blomster nikke! hvad de t?nke, veed jeg klart,
Kunde man forstaae Mimiken, h?rte man vist noget rart.

Fuglene.
Qvivit! qvivit! det gaaer afsted,
Nu oppe, nu dernede!
Mit Liv er Sang og Kj?rlighed,
Mit Huus en B?rnerede!

Ungersvenden.
Snart sover Alt, ja Stort og Smaat,
Paa Gr's og gr?nne Grene,
Men jeg - ak! det er ikke godt,
At Mennesket er ene!

O, gid jeg var af Jern og Staal!
Mit Hjerte let kan faae det!
Det er mig ligesom en Aal,
Jeg kan ei holde paa det!

- - -

Hver en Luftning sover paa det gr?nne Blad,
Stille dr?mmer Blomsten midt i Duggens Bad.
Seer Du, Maanen kommer hist, hvor Krattet groer?
Lavt paa Horizonten staaer den rund og stor.
Ved den sorte Granskov S?en gj?r en Bugt,
Klart i Vandet speiler Krattet sig saa smukt.
Tys! sig noget r?rer! mon en Fugl der fl?i?
Nei, det er to Piger, stille! gj?r ei St?i.
Barnligt, uskyldsglade, gaae de Arm i Arm.
Ha! de kaste Kl?det fra den hvide Barm;
H?it de l?fte Armen! see det sm?kre Liv! -
- O, nu blev' de borte bag det h?ie Siv!
Jeg kan ikke see dem, det var dog saa smukt!
Men der har vi Maanen over S?ens Bugt.
Den kan staae og see dem, h?it fra Skyens Vold,
Den kan see dem begge, og er dog saa kold! -
H?r, med Eet det pladsked', see en Ring saa bred!
Hele S?en b?ver jo af Salighed.
Hver en Blomst ved Bredden lukker ?iet op,
Og de stolte Graner b?ie deres Top!
Alt er Duft og L?ngsel, Natten er saa tys,
S?en dem omfavner, giver Kys paa Kys,
Trykker sig saa salig op til Bryst og Arm,
Aldrig dog den svulme kan som deres Barm.
Aldrig nogen Morgen den i Solens Skj?r
R?dmet har saa deiligt frisk, som Kinden her!
Ingen Tid den viiste Himlen os saa klar,
Som den Uskylds-Himmel, den i disse har. -
Nu med Vandet, Pigen paa den anden slaaer,
Om de runde Skuldre falder deres Haar;
Maaneskinnet viser det saa tykt og stort -
- Men der gik jo Maanen! - det var grusomt gjort! -

Fiskeren.
Aakanden har sit B?ger lukt,
Den under Fladen sv?mmer;
I Vandet Maanen staaer saa smukt,
Det er det Blomsten dr?mmer:
At begge to
Dernede boe;
Hvad kan man ei i Dr?mme troe?
Jo,jo!

J?geren.
Blomsten dufter, for at brydes,
Frugten modnes, for at nydes,
Ender Livet, var det da
Dog et jublende: 'Trara!'
Echo svarer, h?r! 'ja, ja!
Lev og nyd, trara, trara!'

From The Philosopher's Stone

- by Hans Christian Andersen 46

Now she heard the following words sadly sung,—

“Life is a shadow that flits away
In a night of darkness and woe.”

But then would follow brighter thoughts:

“Life has the rose's sweet perfume
With sunshine, light, and joy.”

And if one stanza sounded painfully—

“Each mortal thinks of himself alone,
Is a truth, alas, too clearly known;”

Then, on the other hand, came the answer—

“Love, like a mighty flowing stream,
Fills every heart with its radiant gleam.”

She heard, indeed, such words as these—

“In the pretty turmoil here below,
All is a vain and paltry show.”

Then came also words of comfort—

“Great and good are the actions done
By many whose worth is never known.”

And if sometimes the mocking strain reached her—

“Why not join in the jesting cry
That contemns all gifts from the throne on high?”

In the blind girl's heart a stronger voice repeated—

“To trust in thyself and God is best,
In His holy will forever to rest.”

But the evil spirit could not see this and remain contented.

Page description:

Poems by Hans Christian Andersen, Hans Christian Andersen's poems collection. Hans Christian Andersen is a classical and famous poet (2 April 1805 - 4 August 1875 / Odense). Share all poems of Hans Christian Andersen.

© Poems are the property of their respective owners, reproduced here for educational and informational purposes, and is provided at no charge.